”Mine kunstværker er kendetegnet af plantefarver. Det sarte og skrøbelige. Gennem denne langsommelige og omhyggelige proces med planteindfarvning kan jeg komme tættere på fundamentet og kernen af livets naturlige tilstand. Fundamentet, som er robust og bestandigt som vilde planter på alle årstider.”
Yoko Matsumoto
Yoko Matsumoto indfarver selv en stor del af materialerne med mangfoldige planter fra naturen. Hendes arbejdsproces er baseret på både sanselig og teknisk kunnen af høj kvalitet. Hun forstår sit materiale og formår at fortælle sarte og ydmyge men væsentlige historier.